Vandfyldte radiatorer

Ved opvarmning med olie, naturgas, fjernvarme eller pillefyr bruges vandbåren varme.  Vandfyldte radiatorer er derfor langt de mest almindelige varmeafgivere i boligen.

De afgiver deres varme ved konvektion, og det betyder, at varmen fra dem stiger opad, så der skabes cirkulation i rummet, hvorved kold og varm luft blandes.

Tostrengs radiatoranlæg

I dag installerer man i stedet tostrengede radiatoranlæg. Her får hver radiator separat fremløbs- og returledning. Derfor er vandtemperaturen stort set ens i alle radiatorer. Tostrengede radiatoranlæg er bedre egnet til fjernvarme end etstrengede
anlæg, da de giver en mere effektiv afkøling af radiatorvandet, som har stor betydning for det lokale fjernvarmeværk.
 

Etstrengs radiatoranlæg

I ældre boliger er der ofte installeret etstrengede radiatoranlæg. Det betyder, at der kun er ét varmerør, der fordeler varmen til de enkelte radiatorer. Radiatorerne er altså forbundet med hinanden som perler på en snor. Det betyder også, at radiatorvandet bliver koldere for hver radiator, det passerer. For at kompensere for dette skal de sidste radiatorer i systemet være større end de første.
 

Gode råd

• Sørg for, at alle radiatorer sidder frit, så der skabes mest mulig luftcirkulation i rummet
   
• Hvis radiatorerne pludselig bliver kolde eller begynder at ”risle”, kan det være, fordi der er for lidt vand på radiatoranlægget. På anlægget sidder der et manometer, der viser vandtrykket, og hvis det er for lavt, skal der fyldes vand på anlægget. Hvis dit anlæg mangler vand, og du er i tvivl om, hvor meget der skal påfyldes, så spørg en autoriseret VVS-installatør
   
• Hvis du kan høre vandet ”risle” i en radiator, kan det også skyldes, at der er luft i den. Åbn udluftningsventilen, der sidder øverst på siden af radiatoren på modsatte side af termostaten. Hold den åben, så længe der kommer luft ud. Når den begynder at dryppe, lukkes udluftningsventilen. Det er praktisk at have en klud parat, så radiatorvandet ikke drypper ned på gulvet
   
• Har der været meget luft i anlægget, skal der muligvis også fyldes mere vand på
   
• Termostatventiler skal ”motioneres” jævnligt, det vil sige åbnes og lukkes et par gange. Hvis en termostatventil ikke kan drejes, bør du kontakte en VVS-installatør
   
• Mangler der varme fra en radiator, kan det skyldes, at radiatorventilen har sat sig fast. Det sker typisk, når termostaten ikke har været brugt længe. Afmontér termostathovedet. Pres trykstiften indad med en skruetrækker. Hjælper det ikke, kan du prøve med små, forsigtige stød. Når ventilen løsner sig, bliver radiatoren hurtigt varm. Derefter monteres termostathovedet igen. Hvis dette ikke hjælper, skal ventilen skiftes
   
• Hvis du installerer dag/natsænkningssystem, der om natten sænker temperaturen i boligen med 4 til 5°C, kan du spare 10 til 15% på energiforbruget. Temperaturen bør dog ikke sænkes til under 16°C, for så går besparelsen tabt ved genopvarmning. Nogle nye termostater har indbygget mulighed for natsænkning
   
• Med et zonereguleringsanlæg kan du inddele din bolig i forskellige temperaturzoner på forskellige tidspunkter. Effektiv zoneregulering kan sænke dit varmeforbrug med op til 15%